Sannes Ryg

Det var en skøn dag for 10 år siden, morgensoen skinnede fra en klar blå himmel. Asfalten brændte under mine motorcykelhjul, og lykkens vind strejfede mine kinder. Jeg fulgte bugtede vejes rolige rytmer….

lige til det øjeblik, jeg ubarmhjertigt blev slynget til jorden.

Min MC lå 5 meter væk og prustede opgivende, mens jeg overvejede, hvor slemt det mon kunne være. Det VAR slemt. Min ryg var brækket, lige midt på.

Da jeg senere lå der på 5. sal på Hillerød hospital, var mit højeste – og eneste – ønske at få min krop tilbage. De lovede ingenting. Første skridt var en operation, derefter genoptræning.

De første par år fik jeg slet ikke knækket koden. Jeg havde ondt, hver dag. Og jeg mistede mit elskede job som pilot.

En (god) ven bad mig droppe al den selvmedlidenhed. “Køb en cykel!” – sagde hun. Og det var en god ven. Fra det øjeblik jeg begyndte at cykle skete det magiske, at mine smerter blev mindsket. Så meget, at jeg idag næsten ingen gener har.

Så jeg cykler, fordi jeg er nødt til det. Og fordi jeg elsker vinden og farten, rejsen ud i det blå.