Kræft eddermame nej…

Kræft eddermame nej…

Jeg skulle til La Santa og cykle i bjergene med mine venner. Jeg havde trænet intensivt i lang tid og min form var fantastisk, hvis jeg selv skulle sige det. Men et par uger inden afrejse kunne jeg mærke en træthed og jeg havde mave problemer. 

Hvad gør man så? Man går til lægen og får en pille. Men ikke mig. Jeg fik konstateret kræft. Mig…

Hele min verden gik i stå. Udsigten til, at jeg måske skulle dø og aldrig se mine 3 børn mere, gjorde at jeg sank i knæ.

Men gudskelov var jeg fysisk og mental stærk, takket være bl.a min cykling og det gode netværk jeg havde derigennem.

Samtidig med behandling gik igang, begyndte jeg at kunne mærke, at det her kommer jeg igennem. 

Processen var kort, men hård, og jeg kom hurtig ud på den anden side.

Mirakuløst nok sad jeg 6 måneder senere igen på bjerget igen ved Peri fosse i Italien. Jeg ville op på toppen og kom det. 

Jeg er i dag ikke et øjeblik i tvivl om at min passion for cykling, mentale styrke og gode form bragte mig bedre igennem. Måske er det mindre et mirakel og mere en viljestyrke og robusthed, der har givet mig livet tilbage.