Anders Egelund

Bike & Talk rammer 2 ting som jeg værdsætter højt. At køre på cykel og at netværke.  Det at kunne vende diverse ting og sager, udfordringer , ideer og muligheder, på en uformel og anderledes frigjort måde, kan på alle måder være super berigende og inspirerende.


Jeg har cyklet i ca. 10 år, og har i den periode haft de mest fantastiske oplevelser. Cykling har aldrig været noget jeg har gjort for konkurrencens skyld, og de relativ få ”cykelløb” jeg har kørt (Ca. 10), har været kørt enten for hyggens skyld, eller for at bevise overfor mig selv, at jeg kunne!

Jeg har gennemgået træner / kaptajn kursus via DGI, og har i 5-6 år været træner og holdkaptajn i en af de lokale klubber, hvor jeg bor.  Mit fokus har aldrig været ”hard-core” intervaltræning, men derimod en balance / cocktail bestående af hygge, sved, motion, frisk luft og personlige mål / udfordringer.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 146711475_458227672015403_4134315985038621753_n-1024x576.jpg

I 6 år har jeg stået for at arrangerer den årlige ”trænings-lejer” ved Gardasøen, i den klub jeg kører med, og har haft fornøjelsen af at være guide for den gruppe der har deltaget. Deltagerne har været i aldersgruppen 40 til 75år, og niveauerne meget forskellige, men det det har handlet om, er at alle er blevet udfordret og har fåret oplevelser på deres niveau, tilsat masser af god mad og rødvin.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 146514288_402131114218423_2061944769168505709_n-1024x768.jpg

Når ikke det er de danske eller sydeuropæiske landeveje der ligger asfalt til turene, så går turen ofte til Hallandsåsen i Sverige. Dette er et fuldstændig fantastisk cykelområde, og det ligger kun 2 timers kørsel fra København.